Individuelt Coaching Forløb målrettet ledige, der brænder for at komme i spil!
Alle mennesker brænder for noget. Det handler om at antænde det glødende kul indeni - og frigøre energi til at gå efter det, du brænder for. Det kan være dit fag, din idé, din iværksættervirksomhed - eller bare dit ønske for at komme i spil på arbejdsmarkedet igen og opleve, at du også kan bidrage med værdi i en virksomhed og opleve arbejdsglæde.
moldeQ train tilbyder individuelle coaching forløb målrettet ledige, der gerne vil videre. Vi arbejder både med dig, som er et kreativt skabende menneske - og dig, der måske er mere logisk tænkende, netop fordi alle vores forløb tager udgangspunkt i dig og din situation. moldeQ train har arbejdet med coaching-forløb og ledige siden 2001 - og har stor erfaring i både at få mennesker i job - og være med til at etablere fundamentet for en virksomhed for dig, der gerne vil være iværksætter. Vores coaches ved, hvad der skal til for, at du kommer videre...
6 TRIN til at komme i spil...
Vores metoder tager udgangspunkt i konceptet om "de 6 sten", der omfatter 6 step på vejen mod jobbet, projektet eller iværksætter virksomheden.
Step 1: Hvem er du? Afklaring af hvad du brænder for og dine værdier.
Step 2: Hvad kan du? Afklaring af dine kompetencer og ressourcer.
Step 3: Hvad vil du? Afklaring af dine mål og din retning samt strategi.
Step 4: Vil du det? Afklaring af dit eget commitment til at komme videre.
Step 5: Hvad gør du? Plan, handling og udførelse.
Step 6: Hvad får du? Resultat og optimering af proces.
I samarbejde med en personlig coach kan du fremelske processen og skabe klarhed over din situation, dit projekt, din idé, etc. - og få et overblik over, hvilken retning du skal gå - og hvordan du gør det. Vi arbejder med dialogen som metode, hvor din coach bliver katalysator for at støtte dig på vejen mod dit mål.
Coaching forløb til ledige, der brænder for at komme videre...
Du kan komme på et af følgende forløb: A. Coaching mod job: Coaching forløb for dig, der ønsker at blive afklaret på, hvad du brænder for at arbejde med - og hvordan du går efter jobbet og skaber din karriere. B. Coaching mod et projekt: Coaching forløb for dig, der ønsker at blive afklaret med, hvilket projekt du brænder for at arbejde med - og klar på, hvordan du udvikler og målretter dit projekt. C. Coaching mod etablering af selvstændig virksomhed (iværksættere): Coaching forløb for dig, der ønsker eller overvejer at etablere dig som selvstændig - og sætte retning for din indsats for at skabe en virksomhed, du brænder for og på sigt kan leve af.
Alle ugeforløb har en varighed på min. 6 uger - omfatter et personligt møde på ca. 1 time med opfølgning pr. mail og/eller telefon i forhold til din målsætning og strategi. Du får derudover faglig sparring til at udvikle materialer som fx ansøgning, cv, målrettet jobsøgning, søgning på nettet, kontakt til potentielle arbejdsgiver, idélæg, projektbeskrivelser, hjemmesider og markedsføring, fundraising, etc. afhængig af, hvor du står. Det vigtigste er, at du bliver klar på, hvad det er, du vil med dit arbejdsliv!
Kontakt dit Jobcenter for at undersøge dine muligheder for at komme på et af ovenstående forløb. Vi holder som udgangspunkt møde i mødelokale i Århus eller Silkeborg.
I alle coaching forløb samarbejder vi tæt med erhvervs-, kultur- og foreningsliv, og involverer virksomheder, organisationer og personer på en sådan måde, at du har mulighed for fx at præsentere din idé, teste en jobsamtale eller få en konkret kontakt, der kan åbne døren til din fremtid. Vi benytter os altid af vores netværk - og er med til at skabe rigtig mange jobåbninger og knytte kontakter til erhvervslivet.
Læs mere om vores baggrund her - og kontakt coach & projektudvikler Martabolette M. Stecher på telefon 70 20 96 47.
Tip en ven
|